↩ go back...
Please enter 1 - 4 words. If you enter more than 4 words you search for the entire sentence.
You can use a + between the words if all words must be present in the results.
Illegal character found in search text!
[Only A - Z, a - z and 0 - 9 are allowed]
Solskinsgaranti?
Man kan selvfølgelig aldrig give solskinsgaranti, men næsten!
Klimaet i CasaCalma (og resten af Andalusien) er mildt om vinteren og varmt om sommeren sammenlignet med Danmark: På kolde vinternætter er der sjældent frost, og temperaturen overstiger ofte 30 grader på sommerdage (i skyggen).
Ved at se på graferne til højre kan du se, at selv på en kølig vinterdag er der i gennemsnit fem til seks timer med sol. Og selv om temperaturen er "nede" på 15 grader i skyggen i dagtimerne, så varmer solen så meget, at det som regel er unødvendigt med overtøj - blot en trøje, hvis man opholder sig i skyggen.
Vejret i Andalusien, Spanien året rundt (Spaniens Meteorologiske Institut)
|
Måned |
Maksimum Temp. |
Minimum Temp. |
Vand temp. |
Solskinstimer |
Nedbørsdage |
Januar |
15 |
6 |
16 |
5 |
13 |
Februar |
16 |
7 |
15 |
6 |
13 |
Marts |
18 |
8 |
15 |
7 |
12 |
April |
19 |
10 |
16 |
7 |
11 |
Maj |
23 |
12 |
17 |
9 |
8 |
Juni |
27 |
16 |
20 |
11 |
5 |
Juli |
30 |
19 |
22 |
11 |
2 |
August |
30 |
19 |
23 |
11 |
3 |
September |
27 |
17 |
22 |
8 |
5 |
Oktober |
22 |
13 |
20 |
7 |
9 |
November |
18 |
10 |
18 |
6 |
11 |
December |
15 |
7 |
16 |
5 |
13 |
Se den aktuelle vejrudsigt fra
AccuWeather her...
Tabellen og graferne beskriver generelt og historisk vejr for hele Andalusien.
Det betyder at:
- Tabellen og graferne er et gennemsnit af tusindvis af målinger - der er altid værdier, som afviger fra gennemsnittet,
- Målingerne viser hvordan vejret har været - der er variationer i vejret fra år til år,
- Målingerne er foretaget i hele Andalusien - der er altid masser af lokale variationer,
- Los Olivos swimming pools vandtemperaturer ligger ca. 6-8 grader over badevandstemperaturen ved kysten.
(Men poolen er normalt kun åben fra begyndelsen af maj til slutningen af oktober)
CasaCalma ligger i bjergene i ca. 700 m højde og ca. 13,5 km fra kysten i fugleflugtslinje. Det betyder, dels at temperaturerne svinger lidt mere fordi jorden og bjergene ikke akkumulerer varmen så godt som havet ved de helt kystnære områder, dels at der bliver knap så varmt som i lavlandet da temperaturen falder 2 - 3 grader med højden. I praksis er det ofte let at mærke, at vejret i bjergene ikke er som ved kysten eller i dalene, hvis man kører ned af bjerget. I juli 2018 oplevede vi, at det var 30 grader ved CasaCalma kl. 18. Da vi kom helt ned til kysten ved Torres del Mar og kørte langs havet en halv time senere var temperaturen faldet til 26 grader. Men da vi kørte lidt ind i landet ved Malaga International Airport var temperaturen over 37 grader kl. 20 samme dag! Altså mere end 10 graders forskel inden for en times kørsel - og uden den helt store logik, med mindre man er meteorolog.
CasaCalma har en næsten lukket gård med skodder mod vest, "hoveddør" fra vejen og dør fra soveværelset mod nord, dør fra husets køkken/alrum mod øst og adgang fra terrassen mod syd. Det betyder, at selv hvis der ikke er læ og sol på den sydvendte terrasse, så er der næsten altid en krog med læ og sol i gården. Med adgang direkte til stue og køkken er det ofte muligt både og nemt at nyde en kop morgenkaffe eller spise frokost i gården om vinteren, hvis man blot tager en langærmet trøje på.
Swimming poolen er åben når vejret er til det, dvs. typisk fra slutningen af april eller begyndelsen af maj til oktober eller november. Poolen er uopvarmet, men den ligger i læ og sol, så med de mange solskinstimer varierer vandtemperaturen mellem 18 og 28 grader igennem sæsonen - varmest i juni, juli og august.
Det er generelt sjældent, at det regner hele dagen, selv i perioden november - februar. Men når det regner, så kan det regne temmelig voldsomt, og mange af de udtørrede flodlejer kan i løbet af få timer eller dage forvandles til brusende floder. Selv om temperaturen meget sjældent falder til under frysepunktet i CasaCalma, så falder en del af regnen som sne i bjergene nord for CasaCalma, hvor nogle af tinderne er i over 2.000 m højde. Derfor ligger der en times kørsel fra CasaCalma et skisportssted, hvor man kan stå på ski fra december til marts. Når denne sne smelter i om foråret skaber det bække og vandløb i dalene, som om sommeren tørrer helt ud. Nogle gange kan de voldsomme regnskyl i bjergene også forårsage bjerg- og mudderskred. Om sommeren er de sten og mindre klippestykker, der sommetider ses på bjergvejene, oftest forårsaget at gederne, som går og græsser på de porøse bjergskråninger.
Den ringe nedbørsmængde i fra juni til oktober gør, at der i denne periode ofte er forbud mod at bruge åben ild. Så hvis man tænder op i grillen, så skal det ske på et sted, hvor der ikke er brandbart materiale, som ved et uheld kan antændes af vildfarne gnister fra grillen. Og smid aldrig cigaretskod i naturen: Om sommeren er det forbundet med betydelig brandfare og om vinteren er det også noget svineri!
Selv om klimaet for nordboer synes varmt og mildt, så mærker man bestemt årstiderne. Og hver årstid har sin charme - se selv efter!