Projekt Casa Calma

Denne side beskriver (noget af) "vejen" til Casa Calma; fra et udefineret behov for bedre vejr og til huset, som vi gerne vil have det.
 


Det startede med juleferien 2011 med familien på Gran Canaria...

- og ønsket om at kunne samle den nære familie et sted hvor vintervejret er bedre end i Danmark.

Vi havde flere gange holdt dejlige forårs-, efterårs- og sommerferier syd for Alperne i Toscana og Umbrien, Italien, og i Provence, Frankrig - knap et par tusinde km fra Danmark. Men her er der ikke den samme "godt-vejrs-garanti" i vinterhalvåret, som vi ønskede os.

Efter endnu et par juleferier på Gran Canaria og en påskeferie på Kreta ville vi prøve noget andet i juleferien. Det blev i 2015 til et lån af en dejlig lejlighed i Benalmadena en lille ½ times kørsel sydvest for Malaga, Spanien. Det var kun Kate og Anders, som oplevede lejligheden, der lå ti min. gang fra Solkysten. Men det gav os også tid til at tage på ture ud i Andalusien og opleve området nordøst og sydvest for Malaga. Og vi syntes rigtig godt om både kulturen og naturen, og vi var enige om at vi ikke havde set det sidste til Andalusien.

Året efter - i 2016 - lejede vi et lille Casa med et gæste Casita nær Alora, 40 min. kørsel fra Malaga, lidt inde i landet i en dejlig dal med udsigt til bjergene. Her holdt vi jul med tre af fire børn.

Men ønsket om en deltidsbolig i udlandet var ikke mere defineret end at vi forelskede os i mange steder/huse, hvor end vi rejste på ferie og sagde hver gang - her kunne man også have et hus.


Det fortsatte med Erling og trækfuglene...
I foråret 2017 flyttede vi, vanen tro, fra lejligheden i Grønnegade, 8000 C., til kolonihaven. I løbet af april måned flyttede de fleste af kolonisterne ind, men vor genbo, Erling, som er pensionist, så vi mærkeligt nok ikke flytte ind. Vi undrede os en smule, og da han så endelig dukkede op i slutningen af april, så spurgte Kate ham, hvorfor han var så "sent på den". Han forklarede, at hver efterår når kolonihaverne lukkede, så rejste han til den spanske Solkyst og tilbragte vinteren der.

Kate havde en mindre privat pensionsopsparing hvor hun selv investerede midlerne. Det kostede masser af tid og hun syntes, at det kunne være sjovere at investere pengene i "noget man kunne have glæde af i stedet for blot at se på nogle intetsigende tal på en konto". 

Efter mødet med Erling var Kate ikke længere i tvivl om, hvad hun ville bruge sin pensionsopsparing til! Hun ville gøre det samme som Erling og trækfuglene: Flyve mod syd om efteråret og tilbringe de kolde vintermåneder i sydens sol for derefter igen om foråret at rejse mod nord og nyde sommeren i Danmark - i kolonihavehuset ved Brabrandsøen.

Kate forelagde idéen for Anders, som - uden de store overvejelser - sagde "Okay - det lyder sgu da som en god idé...!"


Det skal man ikke sige til Kate: I løbet af de næste par uger havde Kate surfet nettet tyndt og haft kontakt til en spansk ejendomsmægler, som på den næste ferie i Spanien, viste os en håndfuld huse. Et enkelt af dem faldt bestemt i vores smag, men lå noget over budgettet - selv om den spanske agent eller ejendomsmægler ihærdigt opfordrede os til at komme med et skambud på huset. Så "projektet" blev sat på hold, men vi var nået så langt i vore overvejelser, diskussioner og rekognosceringer, at vi var enige om, at klimaet i Andalusien var tæt på perfekt, at der er flere fordele ved et EU-land end der er ulemper og at det er fint at være landfast med Jylland, hvis man skulle få lyst til at køre i egen bil. 

Vi var dog langt fra afklaret med om det skulle være en lejlighed eller rækkehus/hus, om det skulle ligge ved vandet, i bjergene eller i dalen, skulle det være med naboer tæt på eller skulle det ligge isoleret? Der var virkelig mange overvejelser og mange boliger og vælge imellem.

I julen 2017 valgte vi endnu en juleferie på Costa del Sol. En uge uden børn og en uge med børn. Kate havde lejet en villa til os i Benajarafe. Huset havde en lille pool på egen lille grund og det var placeret ca. 5 min. gang fra kysten. Planen var, at vi skulle udforske den del af Andalusien, der lå sydvest og vest for Malaga. Kate havde også haft fat til en svensk ejendomsmægler, som viste os nogle ejendomme sydvest for Malaga. Vi havde afsat en uge til fremvisninger af ejendomme. I mellem de mange fremvisninger blev der også tid til eventyr på egen hånd i området nordøst for Malaga.

Der var ingen af de førnævnte fremvisninger, som var "kærlighed ved første blik". Men da vi kørte fra hovedvejen i Velez-Malaga  (nordøstlige del) og begyndte opstigning mod Sierras de Tejeda bjergene med Maroma bjerget som tro følgesvend på vores venstre side mærkede vi begge, at dette område var noget ganske særligt. "Nøj, hvor er her pænt!" udbrød vi hver gang vi passerede endnu et sving. Vi stoppede flere gange for at tage fotos, men også for at smugkigge på de huse, der skiltede med "Se Vende" (til salg).

På et tidspunkt kommer vil til et smukt og stort hus med en fantastisk udsigt og der hænger et "Se Vende" skilt på et trådhegn, som omkranser ejendommen. Der står også navnet på en ejendomsmægler i Competa.

Vi kørte mod Competa og fandt gaden - senere døbt Ejendomsmælgergaden, da det er her ejendomsmæglerne bor dør om dør.

Vi trådte ind og Kate præsenterede vores ærinde på engelsk til den kvinde, som sad bag skrivebordet. Hun kiggede op og sagde på klingende sjællandsk "Er i danskere?" Bag bordet sad Tine Villanueva fra Roskilde. Herfra tog vores spanske eventyr en drejning.

Hun fik sig hurtigt sporet ind på, hvad det var vi ville. Hun havde mulighed for inden for de næste dage, at fremvise nogle boliger. Vi så dem sammen med børnene, men igen - det var ikke de helt rigtige. Og børnene var faktisk enige med os.

Vi sagde farvel til Tine og blev enige om at holde kontakt via e-mail og at Kate kunne surfe på internet for boliger, så skulle hun nok besigtige mv. Dog ringede hun den 28/12 og sagde, at hun mente hun havde fundet lige det vi søgte. 

Den 29/12 kørte vi alene op og kiggede på det, og det var kærlighed ved første blik. Aldrig havde vi været tættere på at købe et hus uden for Danmark. 

Vi bød på huset, fandt et priskompromis med sælger. Så den 30/12 sad vi i lufthavnen og underskrev en reservationsaftale og betalte reservationsgebyr - alt var godt.

Første arbejdsdag efter juleferien blev vi ringet op af Tine. Sælger havde valgt at sælge til en anden, som havde budt fuld pris - efter huset havde stået til salg i 19 måneder!

Øv, røv og atter øv - vi mistede fuldstændig modet og Anders var overbevist om, at det var slut med det spanske eventyr. Dog fik Kate ham på sporet igen. Og vi var blevet så meget klogere. Vi vidste nu i hvilket område huset skulle ligge og at det skulle være et fritliggende hus og ikke en lejlighed eller et byhus. Vi satte også andre kriterier op, hvilket gjorde vores søgning mere målrettet. Vi sendte vores ønsker til Tine og hun undersøgte markedet. 

I påskeferien 2018 drog vi afsted igen. Tine havde en del huse klar til fremvisning. Bl.a. havde Anders forelsket sig i to huse med tårn i Archez og Kate havde forelsket sig i et nyt hus i Sayalonga. Der var også en lille joker. Huset lå lidt længere væk fra Competa end vi havde forestillet os. Det havde ikke egen pool - men en god stor fælles pool. Det havde naboer tæt på, men grunden var meget privat. Der var ikke alu- eller termoruder, men træ og enkeltglas. Grunden var noget større end de ønskede max, 2.500 m2 - nærmere 8.500 m2. Der var ingen af de ønskede frugttræer, men masser af plads til at plante nogen.

Kate kunne se et potentiale i dette hus - og det kunne sælgers ejendomsmægler, Malcom, og vores mægler, Tine, også. Anders kunne mest se vedligeholdelse, eller mangel på samme. Grunden var fuldstændig tilgroet med planter overalt. Huset trængte til et par kærlige hænder. Eller rettere huset manglede i den grad kærlighed og masser af vedligeholdelse, selv om det var langtfra en ruin.

Efter nogen betænkningstid besluttede vi at byde på nogle af husene og prioriteten var følgende:
1: Tårnhuset - som var lidt over budget, spanske ejere, men det havde næsten alt det vi drømte om.
2: Det lille tilgroede casa - skotsk ejer, som var under budget, men som trængte til nogle meget kærlige hænder i lang tid.

De spanske ejere var hverken til at hugge eller stikke i mht. et minimalt prisafslag; de ville ikke slå så meget som en eurocent af prisen og hævdede endda, at vi selv skulle bekoste installation af septiktank, selv om det var ulovligt at sælge huse uden septoiktank i landzonen.
Så i løbet af en fætter/kusine weekend på Sjælland bød vi på det lille casa og blev efter en del detailforhandlinger enige om pris og vilkår.

...vi havde købt hus i Spanien...!

Kate havde surfet nettet tyndt og haft kontakt til en spansk ejendomsmægler, som viste os en håndfuld huse i julen 2016; bare for sjov og for at finde ud af hvad man kan få for pengene på landet i Andalusien. Et enkelt af husene faldt bestemt i vores smag, men lå noget over budgettet - selv om den spanske agent/ejendomsmægler ihærdigt opfordrede os til at komme med et skambud på huset. Så "projekt sommerhus i Andalusien" blev sat på hold, men vi var nået så langt i overvejelser, diskussioner og rekognosceringer, at vi var enige om, at klimaet i Andalusien var tæt på perfekt, at der er flere fordele ved et EU-land end der er ulemper, og at det er fint at være landfast med Jylland, hvis man skulle få lyst til at køre i egen bil. 

I julen 2017 havde Kate lejet et byhus til os i Benejarafe. Huset havde en lille pool på egen lille grund og var placeret ca. 5 min. gang fra kysten. Hun havde også haft fat i flere ejendomsmæglere og vi havde afsat en uge til fremvisninger af ejendomme både sydvest og nordøst for Malaga. Og ikke mindst landområderne i bjergene nordøst for Malaga betog os meget.

Ejendomsmægler i Andalusien...

Facts about the "FactBox" template:


Box width is 50% of page width,

Box width cannot shrink less 360 px,

Box Width cannot exceed 720 px,

Box height grow depending on the entered text,



The FactBox class is "FactBox". Thus you can overrule the appearance writhing your own rules in your Style Manager,

You can add graphics into the FactBox using the WYSIWYG Editor,

You can force line breaks by pressing CTRL + Enter,



You cannot adjust font-size or apply "bold", "italic" or "underline" to the text,

You cannot use bulleted or numbered lists in the FactBox...



Mange ejendomme blev beset, men der var ingen som var kærlighed ved første blik, så vi nød bare juledagene med ungerne.

Men den 30/12-2017 var vi meget tæt på!

Foråret 2018 var vi også meget tæt på igen, men også lige ved at være så trætte af vor søgen, at vi var ved at opgive hele ideen.

Administrationen og besværet med at købe og eje ejendom i Spanien

  • Mødet med en dansk-talende »agent« og fordelene ved det,
  • Dansk-talende advokat med kendskab til både dansk og spansk lovgivning,
  • NIE, bankkonto, skøde, regninger,
  • ...
 

Finca Monica bliver til Casa Calma

  • træfældningen og væk med alt det grønne på huset (inkl. de 300 potter),
  • Oprydning og udsmidning efter Mrs. Monica,
  • Rengøring af huset efter Mrs. Monica,
  • ...
 

Et par ubehagelige overraskelser:

  • Vanskelighederne ved at få gamle terrakotta klinker pæne igen: Rengøring af terrasserne med kemi og højtryksrenser,
  • Standen af murværket,
  • Termitterne kommer - og går,
...

...Beslutningen om at udvide terrassen og få ny belægning på.

...

...Intentionerne om "New Nordic" look der forduftede,
...Bevaring af husets andalusiske sjæl <=> et moderne "home-from-home" for Kate & Anders
...Nyt inventar: Lokalt, Ikea, Pyramides Muebles

...

...

...

...

...

...

...

 

 

 

 

Last updated 25-11-2024 14:34:32