Hybrid solcelleanlæg

Under COVID-19 pandemien fik nogle af vore venner installeret et solcelleanlæg. Det synes som en god ide med Sydspaniens mange solskinstimer, så vi ønskede os også et solcelleanlæg og tog kontakt til en række firmaer. De var alle meget interesserede og villige til at indgå kontrakter, men hver gang strandede det på, at vores hus er klassificeret som "Rustico" og ligger i landzone lige op af en naturpark.

I sensommeren 2022 fik vi således også annulleret kontrakten og tilbagebetalt depositum på et 3 kW anlæg. I december 2022 tog vi kontakt til endnu et firma, det tysk-ejede Sunhero. De meddelte os, at de gerne ville prøve trods vore tidligere dårlige erfaringer. Og nu kom der fart på: I Slutningen af januar 2023 havde vi holdt et par video-møder med dem og fundet frem til den tekniske løsning. Kontrakt og aftale om fysisk tekniker-besøg 4/4-2023 blev afklaret i vinterferien. Så den 4. april ankom et par elektrikere og fastslog, at planen med at belægge den sydvendte tagflade på stuen med 9 stk. LG paneler med en nominel ydelse på 430w, opsætte inverter og batterier i skuret burde holde...

 

Se husets strømproduktion...

 

 


 
 

Depotet og solcelleanlæg

Uden for selve huset ligger der et mindre depotrum. “Mindre” i denne sammenhæng er ca. 145 x 115 cm, så med ca 1½ kvadratmeter er der ikke megen plads til havemøbler, maling, haveredskaber og værktøj og hvad der ellers hører til et hus. Oprindeligt lå depotet uden for terrassen op af en “plantekasse” på vestsiden, se dette billede.


Da vi købte huset var der i depotet en uoverskuelig hylde af spånplade, som “hang” en del på midten grundet fugt og overbelastning. De var fyldt med dåser, poser og flasker med havegødning, maling, myregift med meget mere. På diverse søm på væggen hang der alle mulige slags værktøj og flere remedier til haven. På gulvet stod der nogle meget gamle haveredskaber, en sæk gødning, et par sække pottemuld og noget net til at beskytte planter mod insekter. I hjørnet stod der en gasflaske. Den forsynede gaskaminen lige inde på den anden side af væggen (i stuen). Men bare opgaven med at åbne for gassen - for slet ikke at tale om at skifte flasken - var et mareridt grundet rodet og den manglende plads og lys i depotet.

 

Før

Some text

Some bold text

Under

Some text

Some italic text

Efter

Some text

Some link text

 

Last updated 27-04-2024 11:35:03