billeder og beskrivelser af 
  • gårdhaven,
  • grunden,
  • tagterrassen,
  • østterrassen,
  • sydterrassen,
  • Pumpehuset.









     

Husets terrasser

 

Del lille terrasse på husets østside

På den lille terrasse på husets østside kan man sidde i læ og nyde morgensolen fra den står op. Udsigten er ikke så spektakulær, som på den sydvendte terrasse, men man sidder virkelig meget uforstyrret.
 

Den store terrasse på husets sydside.

Den sydvendte terrasse er huset dagligstue under åben himmel. Der er et halvtag som yder lidt skygge, så man kan bruge terrassen både når man vil nyde solen, men også trænger til skygge om sommeren. Udsigten ud over dalen er fantastik og fredsfyldt - man falder let i staver og bare "sidder og sidder". Vi spiser ofte på terrassen, så derfor har vi havemøbler til 5-7 personer stående under halvtaget - så er det blot at rykke bordet ud, hvis vi ønsker mere sol. Dette "uderum" er måske husets største aktiv; med det sydspanske klima er terrassen anvendelig året rundt.

Card A (h3)

Some text

Some bold text

Card B (h3)

Some text

Some italic text

Card C (h3)

Some text

Some link text

 

Tagterrassen

Midt på den nordvendte mur er vindeltrappen til den lille - ca. 12 kvm - tagterrasse. Fra tagterrassen er der mod syd udsigt over dalen og Middelhavet, som der er fra den sydvendte terrasse. Men i modsætning fra den sydvendte terrasse er der fra tagterrassen frit udsyn mod øst i retning af Sedella, mod nord mod Maroma-bjerget og med bjerge og dale i vest. Tagterrassen har en brystning med en højde på godt en meter, så hvis man kan lide den bagende sol i let eller ingen påklædning er der gode muligheder for at rykke på tagterrassen og blive godt gennemstegt. Brystningens højde gør også at der er læ, hvis man sidder og nyder udsigten om foråret eller efteråret.

 

 

Gårdhaven

CasaCalma har en næsten lukket gårdhave (se plantegning) med skodder mod vest, "hoveddør" fra vejen, dør til/fra soveværelset mod nord, dør til/fra husets køkken/alrum mod øst og adgang fra terrassen mod syd. Gårdhaven måler knap 6 x 5 meter. Fra den sydlige mur er der en overdækning på én meter. Derved har vi et sted at stille havemøbler og tørre tøj på de sjældne regnfulde dage.

 

        

 

Gårdhaven er belagt med klassiske røde terrakotta fliser og under det sydvestlige hjørne er huset oprindelige 10 kubikmeter store vandreservoir, der fyldes af regnvand eller med vand fra Los Olivos fælles brønd. Skønt vandet fra brønden er rent, så har vandreservoiret ikke været brugt til brugsvand i mange år, da huset er tilsluttet vandværket i Sedella. Vandreservoiret er knap 2½ x 2½ m og har en dybde på 160 cm. Vi har overvejet at "åbne det" og lave det til et "spa-område" ved at sætte glatte fliser på sider og bund, og tilslutte en pumpe med et filter. Ideen er ikke færdiganalyseret; vi har en skøn fælles pool 65 meter fra huset, og gårdhaven ville med spa-område blive noget helt andet. Men med en dybde på 1,6 m er det jo heller ikke et børne- (eller børnebørn-) venligt bassin. Omvendt kunne det jo være rigtig dejligt ikke at skulle gå 65 m for at blive kølet en varm sommerdag.

Da gårdhaven er helt lukket betyder det, at selv hvis der ikke er læ og sol på den sydvendte terrasse, så er der næsten altid en krog med læ og sol i gården. Men fordi den er helt lukket bliver der umådeligt varmt om sommeren da der kun er meget begrænset luftcirkulation.
 

 

Last updated 10-05-2025 15:11:55